E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
01 Mar 2012 00:11
URL
http://www.modmaalet.dk

Mod Målet var et evangelisk tidsskrift, der blev redigeret af cand.jur. Poul Madsen (21.1.1916 – 1.7.2009) fra april 1947 til marts 2009. Bladet hed oprindeligt ”Det Salige Håb” og udkom første gang i 1940. Poul Madsen overtog bladet efter prokurist Niels Sørensen, der grundlagde bladet. Poul Madsen ændrede navnet til ”Mod Målet”, inspireret af ordet ”Et gør jeg: idet jeg glemmer, hvad der er bagved, og rækker efter det, der er foran, jager jeg frem mod målet, den sejrspris, som Gud fra det høje kaldte os til i Kristus Jesus”. (Fil. 3, 13b-14)

Bladet blev udsendt gratis til dem, der ønskede det. I alle årene hvilede bladets økonomi alene på frivillige gaver.

Bladet havde mange læsere i de nordiske lande, men fandt også læsere udenfor Norden. Vi håber, at hjemmesiden gør bladets tidløse artikler tilgængelige for nye læsere og nye generationer.

Mod Målets læsere havde vidt forskellig kirkelig baggrund. Der var læsere med deres daglige gang i Folkekirken, Luthers Mission og i frikirkelige forsamlinger. Selv grundlagde Poul Madsen det evangeliske arbejde, der gik under betegnelsen Kristent Fællesskab. Hele Poul Madsens virke i ind- og udland havde det ene formål ”at åbne skrifterne”. Kristent Fællesskab var aldrig tænkt som en ny frikirke, men alene et åndsfællesskab åbent for kristne, uanset hvor de ellers havde deres tilknytning.

Vi vil løbende lægge artikler ud på hjemmesiden, i det omfang vi får konverteret dem til pdf-format. Ligeledes lægger vi prædikener og bibelundervisning ud i digitalt format i takt med, at vi får digitaliseret det materiale, vi har på bånd.

Ligeledes vil det være muligt at købe bøger og Poul Madsens ”Bibeloversigt” så længe lager haves.

Vi ønsker med denne side, at gøre et materiale, der har opbygget mange tilgængeligt for ”hiin enkelte”, fastholdende bladets formål ”at åbne skrifterne”.

"dagens by 12-sep-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Løgstør

Løgstør - Limfjordsmuseet2.JPGLøgstør er en fjordby i Himmerland med 4.284 indbyggere (2014), beliggende ved Løgstør Bredning i Limfjorden, 47 kilometer vest for Aalborg og 64 kilometer nord for Viborg. Et par kilometer mod nordøst forbinder primærrute 29 Himmerland med Han Herred via Aggersundbroen. Fjordbyen ligger i Vesthimmerlands Kommune og hører til Region Nordjylland.

Trods sin relativ sene status som købstad (år 1900), består Løgstørs bykerne i dag af gamle gader med små huse bygget til 1800-tallets fiskere og sømænd. Ét af disse huse blev i 1918 skænket af danske husmænd til forfatteren og digteren Johan Skjoldborg (f. 1861 - d. 1936), der boede i huset indtil sin død. Det er i dag beliggende på Johan Skjoldborgs Vej. En anden bemærkelsesværdig bygning er Løgstør Kirke, en nygotisk bygning opført i røde mursten i 1893 med et højt slankt tårn vendt mod vest. Johan Skjoldborgs gravsted er placeret på kirkegården. Tæt ved havnen står Løgstør Grunde Fyr, opført i 1908. Det er et såkaldt dobbeltfyr med to trætårne placeret oven på en hvidmuret bygning. Fyret regnes som ét af de mest særprægede fyrtårne i Danmark. Ud mod havnen ligger også Hotel du Nord, som er et gammelt hotel med tilhørende restaurant, meget kendt blandt turister ligeledes lokale.

Ved Løgstør findes desuden Frederik den VII's kanal, der blev skabt i årene 1856-61, fordi fjordområdet umiddelbart vest og nord for byen var meget lavvandet og vanskeligt at benytte som sejlrende. I hver sin ende af kanalen står to par kanalbetjenthuse, alle fire bygninger hvidmurede med røde tegltage. De to nordlige kanalhuse indgår som en del af Limfjordsmuseet, et kulturhistorisk museum med udstillinger om fortidens fiskeri, søfart, bådebygning, strandjægere, krejleri og handel ved Limfjorden. Det er muligt for besøgende at vandre ad trækstien langsFrederik den VII's Kanal, ligesom man kan få en guidet sejltur på kanalen.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Det er bønnen, som afleverer vinderslaget. Al anden tjeneste er blot forskellige måder at høste belønningen af bønnens sejre.
frit efter S. D. Gordon