E-mail: admin@tro.dk

Det er Guds åbenbaring i Bibelen, der alene bør være rettesnor for, hvad vi skal tro. Det gælder i alle spørgsmål om den kristne tros indhold. Men det er måske især vigtigt at fastholde i spørgsmålene om de sidste tider og Jesu genkomst, hvor der råder meget forskellige opfattelser blandt troende kristne.

Alligevel vil vi her gerne henlede opmærksomheden på, hvad nogle fremtrædende forkyndere har skrevet om tusindårsriget. Der er tale om ti personer, der på hver sin måde har haft stor indflydelse på kirkelivet og, ikke mindst, det "missionske" lægfolks kristendomsforståelse i Danmark i de sidste 100 år. 

Der er bl.a. ti markante personligheder, der har haft forskellige opfattelser af flere ting i den kristne tro, men som alle har ønsket at stå for en bibelsk kristendom. Vilhelm Beck og Christian Møller prægede på afgørende måde tilblivelsen af hver deres missionsforening: Indre Mission og Luthersk Missionsforening. P.C. Davidsen og Fritz Larsen var højskoleforstandere i henholdsvis Haslev og Hillerød og prægede gennem deres undervisning en hel generation af missionsfolk. 

Asschenfeldt-Hansen, Skovgaard-Pedersen og Chr. Bartholdy er navne, der stadig huskes for deres indsats i dansk kirkeliv og hvis bøger stadig læses. Hallesby, Utnem og Øivind Andersen er norske teologer, der med prædikener og bøger har haft meget stor betydning for mange danskere.

Fælles for disse ti forkyndere er forventningen om et fremtidigt tusindårsrige her på jorden. Når det gælder spørgsmålet om Israels plads i tusindårsriget og detaljerne i forståelsen af det, er de ikke enige, men den grundlæggende forståelse af Johs. Åb. 20 som en profeti om en fremtidig periode på jorden deles af dem alle.

Det er altid godt at lytte til de personer, som Gud på en speciel måde har brugt i kirkehistorien. Men det er ikke den eneste grund til, at vi gerne vil fremdrage de følgende uddrag. Der er i dag en tendens til, at nogle ledere på den bibeltro fløj i dansk kirkeliv - ikke mindst blandt teologer, der har haft tilknytning til Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut - opfatter og omtaler forventningen om et fremtidigt tusindårsrige som noget sekterisk eller i hvert fald noget ekstremt, der egentlig ikke burde findes blandt bibeltro missionsfolk i Danmark. 

Over for denne tendens vil vi meget gerne gøre opmærksom på, at forventningen om et fremtidigt tusindårsrige har været delt af en lang række af de allermest indflydelsesrige og ansete ledere og forkyndere i missionsforeningerne de sidste 100 år. Den kendsgerning burde efter vores mening mane til eftertanke.

Hermed være de følgende uddrag anbefalet som en anledning til nybesindelse på den del af det kristne håb, der er omtalt i Johs Åb.20... 

"dagens by 12-jul-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Assens

Assens segl.jpgAssens er en fynsk købstad ved Lillebælt med 5.956 indbyggere (2014). I Kong Valdemars Jordebog er Assens opført med navnet Asnæs, og bynavnet betyder et næs bevokset med asketræer. Byen ligger i Assens Kommune og hører til Region Syddanmark.

Søhelten Peter Willemoes blev født i Assens i 1783.

Byen Assens omtales første gang i Kong Valdemars jordebog i 1231. Efterhånden udviklede den sig, og i 1524 opnåede byen købstadsrettigheder givet af kong Frederik 1. Få år senere blev byen stort set jævnet med jorden under Grevens fejde og plyndret af kong Christian 3.'s tropper efter slaget ved Øksnebjerg. Den ringmur, som byen oprindeligt var omgivet af, blev herefter revet ned.

Under Christian 4. blev byen igen befæstet, nu med volde og grave, men under svenskekrigene blev byen endnu en gang stormet og plyndret, denne gang i 1658 af svenske tropper, der i den strenge vinter gik over isen på Lillebælt fra Jylland.

Assens var fra Middelalderen det primære overfartssted til Slesvig og derved knudepunkt for trafikken mellem København og Hamborg. Byens kirke med et ottekantet tårn, Vor Frue Kirke, stammer fra det 15. århundrede. I det 19. århundrede blev byen for alvor udviklet med anlæggelse af en egentlig havn i 1820, gasværk i 1855 og jernbaneforbindelsen fra Tommerup i 1884.

Med anlæggelsen af Den Gamle Lillebæltsbro ved Middelfart mistede Assens sin betydning som forbindelse mellem Jylland og Fyn, og byens udvikling stagnerede i midten af 20. århundrede.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Hvorfor gentager vi ikke det, som kirken gjorde i tiden frem mod Pinsedagen? Hvad ville der ikke ske, hvis hele Kirken igen satte alt til side for at vente på Åndens kraft i ti dage? Vi lægger alt for stor vægt på metoder, redskaber og ressourcer, og overser næsten selve Kilden til al kraft.
Hudson Taylor