"dagens by 19-aug-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Tåstrup
Taastrup eller Tåstrup ligger på Nordøstsjælland og er en satellitby til København, beliggende øst for den gamle landsby Høje Taastrup, der nu er vokset sammen med selve Taastrup. Byen har 33.121 indbyggere og ligger i Høje-Taastrup Kommune under Region Hovedstaden.
Navnet Taastrup, også stavet fx Tostrup (Resens atlas), har historisk været knyttet til det nuværende Høje Taastrup og det område, Høje Taastrup Sogn oprindelig dækkede. En ny bydel i den sydlige del af Høje-Taastrup Kommune har fået navnet Torstorp, der etymologisk skal betyde det samme som Taastrup.
Navnet Tåstrup er dog i det 12. århundrede kendt som Thorstenstorp og kommer af navnet Thorsten og torp.
Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Vi bør aldrig forlade vores hjem om morgenen,
før vi har set Mesterens ansigt og har oplevet, at
han sender os ud for at gøre hans vilje. "Ligesom
Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer",
sagde Jesus engang til sine nærmeste, og han
ønsker at sige det samme til os. Præcis som
med englene ønsker han, at vi skal være Guds
budbringere, sendt ud for at hjælpe dem, der skal
arve frelsen. Han har jo forberedt gode gerninger
for os at vandre i, men det forudsætter dog, at vi
tager os tid til at lytte til ham og at vi venter indtil,
han sender os ud.
frit efter F. B. Meyer